Rundvisning på Rådhuset med Borgmesteren

Mandag den 14. september 2009 kl. 19:00 - 20:30

SF-København inviterer til et anderledes og underholdende politisk arrangement, hvor du bliver vist rundt på Rådhuset af børne- og ungeborgmester Bo Asmus Kjeldgaard m.fl.

Vi skal forbi BR-salen, hvor debatterne trækker i langdrag. Finde portrætter af de kendte SFere, der har huseret i de smukke gange. En tur på balkonen - du ved, der hvor man bliver hyldet af folket, når EM er vundet…. Se kontoret  med fliser på væggen, hvor fattighjælp blev udbetalt i gamle dage hvorefter der blev spulet. Og du kan få svar på mysteriet om duerne på Rådhuset og om det er sandt, at æblemosten kommer fra Ritts plantage

Kort sagt: en dejlig spadseretur rundt på rådhuset - men pas på ikke at fare vild, som det skete for en aldrende DFer…

Husk tilmelding til Lotte Wassini på: sfkbh@sfkbh.dk

Sted

Rådhuset, vi mødes ved bagindgangen overfor brandstationen

Skriv en kommentar til dette indlæg: